WeBible

1 - De førte saa Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Aasyn.

2 - Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENS Navn

3 - og uddelte til hver enkelt Israelit, baade Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.

4 - Foran HERRENS Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;

5 - Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, saa Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,

6 - og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.

7 - Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.

8 - Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

9 - Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,

10 - ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,

11 - spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Aasyn;

12 - kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,

13 - I, hans Tjener, Israels Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

14 - Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;

15 - han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

16 - Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:

17 - han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

18 - idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«

19 - Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,

20 - og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

21 - tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:

22 - »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«

23 - Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag;

24 - kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!

25 - Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;

26 - thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

27 - For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.

28 - Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,

29 - giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Aasyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,

30 - bæv for hans Aasyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

31 - Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: »HERREN har vist, han er Konge!«

32 - Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.

33 - Da fryder sig Skovens Træer for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.

34 - Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!

35 - Og sig: »Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!«

36 - Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: »Amen!« og: »Lov HERREN!«

37 - Saa lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENS Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;

38 - og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.

39 - Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENS Bolig paa Offerhøjen i Gibeon

40 - for daglig, baade Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre paa Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde paalagt Israel;

41 - og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene »thi hans Miskundhed varer evindelig!«

42 - Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og Instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.

43 - Derpaa gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.